Persondatapolitik for Ejerforeningen Skonnerten, Sønderborg
Version 2, november 2021
Ejerforeningen Skonnerten er som dataansvarlig forpligtet til at beskytte dine personoplysninger, som Ejerforeningen benytter til nødvendig opkrævning og administration, og de services der tilbydes, og tilstræber, at du føler dig tryg ved Ejerforeningens behandling af dine personoplysninger. Ejerforeningen behandler personoplysninger om dig i henhold til denne persondatapolitik og gældende lovgivning.
1. Hvornår indsamler og anvender Ejerforeningen dine personoplysninger
Som ejer af en lejlighed i Skonnerten eller Galeasen er du automatisk medlem af Ejerforeningen. Når du er ejer eller lejer indsamles en række oplysninger om dig for at kunne administrere dit ejer/-lejerforhold, f.eks. opkrævning af ejerandel samt for at kunne tilbyde og levere relevante information til dig.
Ejerforeningen opbevarer alene nødvendige oplysninger om dig, som for eksempel navn, adresse, telefonnummer og emailadresse.
Dine personlige oplysninger behandles og gemmes kun som en nødvendighed for at administrere Ejerforeningens drift og regnskab.
I praksis er det ikke muligt at etablere 100 % sikkerhed, og Ejerforeningen kan derfor ikke garantere, at oplysningerne er fuldstændig beskyttet mod nogen, som forsætligt forsøger at omgå Ejerforeningens sikkerhedsforanstaltninger for at få adgang til oplysningerne.
Du afgiver således dine personlige oplysninger på eget ansvar.
2. Hvilke rettigheder har du
Hvis du ønsker adgang til de oplysninger, som Ejerforeningen har og behandler om dig, kan du rette henvendelse til Ejerforeningens formand, emailadresse: ingeogalfred@gmail eller telefonnummer: 2116 7229.
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger Ejerforeningen behandler om dig. Hvis det viser sig, at disse oplysninger er urigtige eller vildledende, har du ret til at anmode Ejerforeningen om at rette disse oplysninger.
3. Hvor længe opbevarer Ejerforeningen dine personoplysninger – løbende sletningsforpligtelse
Hos Ejerforeningen gemmes dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at kunne administrere et berettiget formål (såsom opkrævning af ejerandel, eller i så lang tid som det er påkrævet i henhold til lovgivningen).
4. Hvad sker der, når Ejerforeningen ændrer denne persondatapolitik
Ejerforeningen opdaterer kontinuerligt denne persondatapolitik for at sikre, at præsentere dig med så præcis information som muligt, samt for at sikre at overholde gældende lovgivning. Dette medfører, at Ejerforeningen løbende vil opdatere og ændre denne persondatapolitik. I tilfælde af væsentlige ændringer giver Ejerforeningen dig besked via e-mail. Den til enhver tid gældende version af denne persondatapolitik kan rekvireres ved at kontakte Ejerforeningens formand Alfred Holm-Petersen.
5. Henvendelser og spørgsmål
Du skal være meget velkommen til at kontakte Ejerforeningens formand, hvis du har spørgsmål til vores persondatapolitik eller de personoplysninger, som vi indsamler og behandler om dig:
Ejerforeningen Skonnerten, Sønderborg